PAPE: VI SKULLE HAVE HOLDT FINGRENE FRA HULLET I KVOLS

  • Uddrag fra Viborg Stifts Folkeblad, 4. september 2014,

PAPE: VI SKULLE HAVE HOLDT FINGRENE FRA HULLET I KVOLS

Fortrudt. I sine næsten fem år som borgmester fortryder Søren Pape mest, at kommunen involverede sig i geotermiprojektet.

pape

VIBORG: »Vi burde aldrig have rørt geotermiprojektet i Kvols med en ildtang. Det er klart den politiske beslutning i mine år som borgmester, jeg fortryder mest.« Det siger Viborgs nu forhenværende konservative borgmester, Søren Pape Poulsen, som skynder sig at tilføje, at han siger det i bagklogskabens lys.

»Alle kan jo nu på afstand se, hvad vi burde have gjort. Men man skal huske på, at vi var under et voldsomt tidspres, fordi den daværende bestyrelse og direktør i Viborg Fjernvarme økonomisk havde kørt projektet helt af sporet.

En konkurs for fjernvarmen havde været det nærliggende alternativ. Og så kunne nogen vel med en vis ret klandre kommunen for, at vi ikke gjorde noget for at forhindre det,« siger Pape Poulsen.

»Og så skal man også huske på, at da vi i sin tid gik ind i projektet via Energi Viborg, troede alle involverede, at det kun var et spørgsmål om tid, før man nåede ned til det varme vand.

Men sådan gik det som bekendt ikke,« føjer den tidligere borgmester til.

Når det nu gik, som det gjorde, er Søren Pape dog meget tilfreds med, at det nu ligger fast, at det bliver fjernvarmekunderne og ikke skatteborgerne, der kommer til at betale regningen for det famøse hul i Kvols.

»Det var hele tiden vores forudsætning for, at vi skulle gå ind i projektet, at regningen ikke skulle sendes videre til skatteborgerne,« siger Søren Pape, der mener, at Viborg Kommune har måttet tage imod mange ufortjente tæsk for geotermiskandalen, mens de hovedansvarlige -den daværende ledelse og direktør i Viborg Fjernvarme -er sluppet for let om ved at blive stillet til ansvar.

 

Din kommentar:

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s